Den økonomiske genopretning skal være grøn

KRONIK af Bendt Bendtsen, bestyrelsesformand i SYNERGI

Regeringen og Folketinget har udvist rettidig omhu i den største krisetid, som vi danskere længe har oplevet.

Det gælder på det sundhedsmæssige område, og det gælder i forhold til vores erhvervsliv, der efter coronakrisen igen skal være med til at skabe arbejdspladser og en stærk dansk økonomi.

For de fleste danskere er dagligdagen allerede nu fundamentalt forandret.

Mange er sendt hjem, mange har mistet deres arbejde, og aktiviteten i vores samfund er på et bundniveau. Skoler og daginstitutioner holder lukket, og mange andre offentlige institutioner er praktisk talt gået i dvale.

Det giver tid og anledning til refleksion over hvilket samfund, vi ønsker os, når det igen bliver hverdag – og her er det ikke til at komme uden om den grønne omstilling, som et stort flertal af danskerne og næsten alle Folketingets partier støtter op om.

Herfra skal derfor lyde en opfordring til regeringen: Den økonomiske genopretning bør indrettes, så vækst og jobskabelse tænkes ind i et bredere klimaperspektiv.

De store offentlige investeringer, som foretages i disse dage, skal hjælpe med at gøre væksten og jobbene på den anden side af coranakrisen så grønne som muligt.

Heldigvis er der flere håndtag, regeringen kan dreje på, hvis man ønsker både at stimulere økonomien med klimaet for øje – heriblandt energirenovering af de offentlige bygninger og en intensivering af Landsbyggefondens renoveringsarbejde.

Bygninger i dårlig stand

I en fjern fortid for to uger siden kunne Børsen (6. marts) fortælle, at Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Rambøll har regnet sig frem til, at de offentlige bygninger står med et renoveringsefterslæb på mere end 100 mia. kr.

Det var og er stadig et vigtigt budskab, som vi ikke må fortrænge i coronaens tid: De offentlige bygningers dårlige stand har betydning for os alle.

Mange danske børn går på skoler med et dårligt indeklima, og det skader både trivsel og indlæring.

Faktisk er 70 pct. af de danske folkeskoler i rigtig dårlig stand.

Samtidig spilder vi alt for meget energi ude i de offentlige bygninger.

Faktisk spilder vi så meget, at den netop offentliggjorte rapport fra klimapartnerskabet for bygge-og anlægssektoren vurderer, at man kan spare hele 42.000 ton CO2 om året ved at energirenovere de offentlige bygninger.

Ikke råd til at vente

Klimaet har ikke råd til, at vi venter – og lige nu har dansk økonomi det heller ikke.

Initiativer, der fremrykker offentlige renoveringsprojekter, vil bidrage positivt til job i industrien, til håndværkerne og til en lang række underleverandører.

Mange kommuner har allerede hjulpet erhvervslivet ved at straksbetale regninger og sætte ting i gang, herunder renoveringer.

Desværre er kommunerne fortsat begrænset af anlægsloftet, der sætter en øvre grænse for bygge-og anlægsinvesteringer i det offentlige for at beskytte dansk økonomi modoverophedning.

Anlægsloftet bør dog ikke komme i vejen for klimaet og slet ikke nu, hvor både den danske samfundsøkonomi og klimaet har brug for, at den offentlige indkøbsmuskel viser vejen med store grønne investeringer.

Hvad angår Landsbyggefonden, ligger der også en større renoveringsopgave idet almene byggeri, som under alle omstændigheder vil skulle håndteres i de kommende år.

Uden de store omkostninger kunne regeringen lukke op for straksrenoveringer under Landsbyggefonden, hvor der ligger en milliardstor pulje på omtrent 18 mia. kr.

Mere end 70.000 boliger venter på at komme i gang hos Landsbyggefonden – og er en oplagt mulighed for grøn økonomisk stimulus.

Renoveringsprojekterne under Landsbyggefonden vil være udgiftsneutrale for staten, og mon ikke den administrative godkendelsesprocedure kan speedes up? Folketinget har jo vist, at en støttepakke kan vedtages inden for 24 timer, så det burde være muligt.

En grøn hånd til klimaet

Det er forbilledligt, at Folketingets partier i disse dage kan mødes på tværs af politiske skel med ønsket om bedst muligt at hjælpe dansk økonomi gennemkrisen.

Mennesker i blandt må ikke længere give hinanden hånden, men det er et yderst vigtigt signal, at man fra politisk side godt tør gå sammen og give en hånd til markedet.

Men vi må ikke glemme klimaet og det helt lange perspektiv.

De hænder, der i disse dage holdes under markedet, bør være grønne.

Måske er det i virkeligheden den vigtigste langsigtede investering, vi som samfund kan foretage os.

Kronikken er bragt i Dagbladet Børsen, 24. marts 2020.