Kronik: EU’s omstilling kræver også effektivitet

Af: Jeppe Kofod, gruppeformand, Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør, Synergi

Hvis vi skal nå i mål med at bringe EU’s CO2-udslip voldsomt ned, skal energieffektiviteten helt i vejret. Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet og Synergi foreslår derfor i dag, at EU’s energieffektivitetsmål i 2030 skal hæves fra de nuværende 32,5 procent, til et bindende mål på mindst 40 procent.

I de seneste uger har vi set, at det ikke skorter på snakken omkring klimaet her i dobbeltvalgkampen til både Europa-Parlamentet og Folketinget.

Når danskerne nu, inden for bare to uger skal sætte deres kryds ved hvilken fremtid, de ønsker for både Danmark og Europa, er det godt, at klimaet er rykket ind i centrum af den politiske debat. Det er politikernes og industriens ansvar at vise klimaaktivisterne, lige fra Greta Thunbergs skolestrejke til klimamarchen i København og Bruxelles, at deres stemmer bliver hørt, og at vi tager dem alvorligt.

Derfor skal alle progressive kræfter sættes ind for at gøre EU klimaneutral så hurtigt som mulig – og allersenest i 2050. Efter USA har forladt Paris-aftalen, er det op til os i Europa at gå forrest i verden i kampen mod klimaforandringerne. I Danmark og EU har vi vist, at vi kan afkoble økonomisk vækst fra flere CO2-udledninger. Det kræver all hands on deck, hvis vi skal nå i mål med opgaven, og det kræver helt konkrete veje dertil.

Klimakampen er ikke kun grøn strøm

Vi mener, at klimakampen skal vindes via helt konkrete tiltag. Med håndfaste løsninger, som kan leveres inden for kort tid. Fordi vi skylder vores børn og vores klode håndgribelig handling her og nu, hvis vi vil vinde den kamp.

Det kræver naturligvis, at vi arbejder henimod, at al energi, vi bruger, bliver vedvarende. Vindmøller, solceller, bølgeenergi og nye teknikker, som vi slet ikke kender i dag. Det skal udvikles hurtigt og støttes.

Men dét alene er langt fra nok, hvis vi skal nå i mål. For faktisk er den bedste energi, den man slet ikke bruger. Hvis vi nedbringer vores strømforbrug og den energi, vi bruger på at opvarme vores bygninger, så kan vi nå rigtig langt.

I dag bruger vi i Europa godt 40 procent af energien i bygninger. Til at opvarme eller nedkøle dem. Til køleskabe, til vaskemaskiner – til alt dét, der hører til i en helt normal hverdag. Bygninger står for 36 procent af den samlede udledning af drivhusgasser i EU. Og opnår vi et mål på 40 procent energieffektivitet i 2030, kan vi samlet set skære omkring 47 procent af EU’s CO2-udslip fra. Ved at forbruge mindre energi – og at bruge den mindre energi mere effektivt end vi gør i dag.

Flere arbejdspladser i den grønne omstilling

Allerede i dag går 76.000 danskere på arbejde hver dag inden for den grønne sektor. De arbejder i de virksomheder, der arbejder med vedvarende energi – og energieffektivisering.

Analyser viser, at hvis vi får løftet målet for energieffektivitet til mindst 40 procent i 2030, så vil de ansatte på de danske, grønne arbejdspladser få mange flere kollegaer. I Danmark kan vi skabe op til 40.000 flere grønne jobs i 2030, hvis vi løfter EU’s energieffektivitetsmål til 40 procent.

Uafhængighed af russisk gas

Men vi bruger ikke bare mindre energi og skærer massivt i CO2-udslippet ved et højere energieffektivitetsmål. Vi gør os også uafhængige af import af gas fra fx Rusland. Vi ved, at for hver 1 procent vi øger energieffektiviteten, falder importen af gas med hele 4 procent. Et 40 procent energieffektivitetsmål reducerer gasimporten i 2030 med over en tredjedel, og det svarer nogenlunde til den andel af EU’s gas, som i dag kommer fra Rusland, og vil således overflødiggøre opførelsen af Nord Stream 2-gasledningen fra Rusland til Tyskland.

Klima handler også om godt indeklima

Og så handler det ikke mindst om at sikre et godt indeklima i de 1,1 mio. danske parcelhuse og for vores mere end 700.000 børn i de danske skoleklasser. For energieffektivitet handler om mere end bare at nedsætte energiforbruget – det handler også om trivsel for dem, der opholder sig i bygningerne. For vores sundhed, indlæringsevne i skolerne og produktivitet på arbejdspladserne.

Den grønne omstilling haster. Kloden og klimaet kan ikke længere vente. Men den gode nyhed er, at vi i Danmark og i EU har alle forudsætninger for at handle. Og handle nu. Vi har nogle af verdens førende virksomheder inden for grønne energiløsninger. Og vi har i EU-samarbejdet, en politisk platform der kan skabe reelle klimaforbedringer på globalt plan. Det skal vi bruge. Lad os gøre klimaet til en hovedprioritet i Danmark og i EU – også efter valgene.

Kronikken blev bragt i Børsen.