SYNERGI efterlyser højere grønne ambitioner – energieffektivisering er nødvendigt for Danmarks grønne omstilling

Pressemeddelelse: København, 26. april 2018

Regeringens længe ventede udspil til en energiaftale for perioden efter 2020 er et positivt udgangspunkt, men vi skal sigte endnu højere. Styrket fokus på energieffektivitet særligt inden for bygninger og industri er nødvendigt for at sikre, at vi når vores langsigtede klimamål. På den måde øger vi tempoet på den grønne omstilling, forbedrer industriens konkurrenceevne og indeklimaet i de danske boliger. Alt sammen til glæde for danskerne og til gavn for danske job og eksport.

Synergi ser positivt på, at regeringen har afsat midler til en ny indsats for energibesparelser i form af en udbudsordning for erhvervet. Det er også et skridt i den rigtige retning, at regeringen foreslår at sikre bedre udnyttelse af energien fra overskudsvarme og prioriterer mere energieffektivitet i eksportindsatsen. Imidlertid kan vi skabe en hurtigere, billigere og mere sikker grøn omstilling med en mere ambitiøs og mere langsigtet tilgang til energieffektivitet, der samtidig kan sikre, at danskerne ikke skal betale unødigt meget for den grønne omstilling.

”Vi skal lægge os i front i Europa og helst stræbe endnu højere end vores europæiske nabolande. En effektiv omstilling til fremtidens energisystemer kræver en klog og fornuftig balance mellem energieffektivitet, udbygning af den vedvarende energi og elektrificeringen af vores samfund. Derfor er det helt afgørende, at vi sætter langsigtede mål,” siger Christian Jølck, bestyrelsesformand for Synergi.

Energistyrelsens nyeste basisfremskrivning forudsiger en markant stigning i energiforbruget, hvis ikke der tages nye initiativer for at reducere danskernes energiforbrug. Skal vi omstille til grøn energi billigst muligt, skal effektiviseringsindsatserne mere end fordobles de kommende år. Alene i bygninger er der et samfundsøkonomisk rentabelt potentiale til at reducere varmeforbruget med 31 %, før det bliver billigere at investere i mere grøn strøm til at dække danskernes forbrug. I erhvervslivet kan energiforbruget mindskes ca. 25 % gennem rentable investeringer. Disse potentialer udnytter regeringens forslag desværre kun delvist.

”Jo før og jo mere målrettet, vi kommer i gang med reelt at energiforbedre vores bygninger, desto mere kan vi sikre en økonomisk forsvarlig, grøn omstilling. Vi havde derfor gerne set, at regeringens udspil til en ny indsats for energibesparelser indeholdte konkrete tiltag for effektiviseringer i vores bygninger. Den eksisterende pulje til bygninger erstattes med alene informationsaktiviteter – og her har vi brug for en mere fokuseret indsats for at kunne realisere de store potentialer, der ligger for effektiviseringer,” siger Kim Nøhr Skibsted, næstformand for Synergi.

Danmark har en unik førerposition på det voksende marked for energiløsninger, og man ser – endnu – mod vores energisystem med beundring fra lande verden over. Regeringens udspil har en stor betydning for den danske førerposition på området, og derfor kan et højere ambitionsniveau være med til yderligere at styrke Danmarks globale position som ledende på energiområdet. Alene inden for energieffektiviseringer vurderer Det Internationale Energiagentur (IEA), at de globale årlige investeringer vil stige med 5.000 milliarder i 2040 som følge af Parisaftalens mål. Uden et dansk mål for energieffektiviseringer risikerer en kommende energiaftale at svække den produktudvikling og dermed eksport- og beskæftigelse, der i dag knytter sig til de danske styrkepositioner.

Kontaktinfo:
Mikkel Thrane, pressechef i Danfoss, 70 20 44 88.
Nilüfer Sahin, Kommunikationschef, ROCKWOOL Nordics, 26 82 22 97

 

Fakta: Synergis anbefalinger til den kommende energiaftale

De nyeste fremskrivninger af det danske energiforbrug dokumenterer, at de nødvendige og samfundsøkonomisk rentable effektiviseringer langt fra kommer af sig selv1. For at omstille billigst muligt og fastholde Danmarks grønne førerposition, bør den kommende energiaftale derfor sætte et ambitiøst mål for energieffektivisering på samme måde, som man politisk har fastsat mål for vedvarende energi, reduktion af CO2 og reduktion af fossile brændsler.

Synergi foreslår specifikt, at det kommende energiforlig indeholder tre delmål:

(1) Mål om 30 pct. reduktion i det endelige energiforbrug i 2030 ift. 2005 (ekskl. transport)
(2) Danmark sætter delmål for energiforbruget i hhv. bygninger og små- og mellemstore virksomheder
(3) Ny og forbedret energispareindsats

Med et delmål for 2030 sikrer man muligheden for løbende at justere EE-indsatsen frem mod 2050 og skaber dermed en fleksibel og omkostningseffektiv grøn omstilling, der er med til at understøtte energisystemets evne til at håndtere stadigt større mængder vedvarende energi.

1) Mål om 30 pct. EE i 2030

Der fastsættes et dansk mål for energieffektivitet i 2030 på 30 pct. (endeligt energiforbrug i 2030, sammenlignet med 2005). Det svarer til en årlig reduktion i energiforbruget på 1,65 procent. Et delmål på 30 pct. flugter med anbefalingen fra Dansk Industri om samlet reduktion på 90 PJ i perioden 2020- 2030.

2) Delmål for EE i bygninger og SMV’er

Der fastsættes et delmål for energiforbruget i private bygninger2 og en årlig reduktion af energiintensiteten i virksomheder fra 2020.

Klimarådet anser energirenovering i bygninger fra før 1980 som det mest effektive omstillingselement, når man regner på samfundsøkonomiske omkostninger og ser på omstillingen i et 2050-perspektiv3. For virksomheder giver en lav energiintensitet mindre sårbarhed over for stigninger i energiprisen. Danske virksomheder har allerede en konkurrencefordel på grund af relativt lave energiudgifter set i forhold til værdien af produktionen4, og den konkurrencefordel skal fastholdes gennem et vedholdende fokus på at reducere energiintensiteten. Det kan et delmål bidrage til.

3) Ny og forbedret energispareindsats

Energiselskaberne har siden den energipolitiske aftale fra 2006 haft en energispareforpligtelse, som har været udmøntet i Energispareordningen. Dette har været et væsentligt redskab i bestræbelserne på at reducere energiforbruget. Ordningen har imidlertid vist sig at have nogle svagheder, som bør imødegås i en fremtidig indsats5. Herunder uforholdsmæssigt høje omkostninger per sparet kWh, prioritering af kortsigtede besparelser, problemer med kontrol af de gennemførte tiltag, samt en ujævn fordeling af besparelserne på tværs af bygningssektoren og industrien.

En fremtidig energispareindsats bør gøres omkostningseffektiv, administreres af en eller flere uafhængige aktører og differentieres, så tiltag fremover rettes mod de dele af bygningsmassen, hvor effekten er størst i et langsigtet perspektiv.