Synergi udvider sekretariatet

Synergi er glade for at kunne sige velkommen til Hans Peter Geisler, der som Politisk Assistent skal arbejde med forskellige kommunikations- og policyopgaver.

Hans Peter har erfaring fra Udenrigsministeriet, bl.a. i en midlertidig stilling som Fuldmægtig i Kontoret for Europæisk Naboskab og som Projektmedarbejder på ambassaden i Stockholm i forbindelse med et større dansk handelsfremstød. Under sine studier har Hans Peter været bestyrelsesmedlem af interesseorganisationen Danish Students Abroad og medstifter af et politisk tidsskrift.

Ved siden af arbejdet hos Synergi læser Hans Peter en kandidatgrad i Politisk Kommunikation og Ledelse på CBS. Han er uddannet MA fra University of Warwick, BA fra University of London.