Uambitiøs opfyldelse af EUs årlige energisparemål

Maj 2018 

EU har siden 2014 haft som mål, at alle medlemsstater årligt skal spare 1,5% af energiforbruget. Det er fastsat i Energieffektiviseringsdirektivet, og der forhandles i øjeblikket om målet efter 2020. Det forventes, at der også efter 2020 vil være et krav om 1,5% nye besparelser årligt. 

I Regeringens energiudspil fremgår det, at den har planer om, at energispareindsatsen efter 2020 kun skal indeholde et minium besparelser: 

”Der arbejdes for at notificere effekterne af energiafgifterne som en del af opfyldelsen af EU-målsætningen om 1,5 pct. energibesparelser i slutforbruget årligt, idet energiafgifter er en væsentlig årsag til, at danskerne sparer på energien. Det skal ligeledes undersøges, hvordan de øvrige medlemsstater opfylder EU-målsætningen.”I

Energi- klima- og forsyningsministeren har for nyligt redegjort nærmere for regeringens tanker i et svar til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg. Heraf fremgår det, at det forventes, at Danmark får en spareforpligtelse på ca. 60 PJ i perioden 2020-2030. Heraf skal mindst 75% opnås i slutforbruget, hvilket vil sige ca. 45 PJ ( de sidste 25% kan hentes gennem effektiviseringer i energiforsyningen mm.). Regeringen lægger op til, at ca. 33 PJ kan hentes ved at meddele EU Kommissionen, at besparelserne hentes pga. energiafgifter.II 

Den svenske bogføringsmodel
Regeringen har tilsyneladende ladet sig inspirere af Sverige, som i 2014 meddelte Kommissionen III, at fordi de svenske energiafgifter er højere end gennemsnittet i EU, har Sverige opfyldt deres 1,5 % besparelses-forpligtelse via højere energiafgifter:

Brud med årtiers energipolitik
Den løsning vil ikke bidrage til at mindske energiforbruget i Danmark, og er et brud med årtiers energipolitik, der har haft energibesparelser som et afgørende element i energipolitikken. Under det nuværende energieffektiviseringsdirektiv (2014-20), notificerede Danmark overfor EU IV, at Danmark vil opfylde forpligtelsen til at spare 1,5% af det årlige energiforbrug ved hjælp af de energispareforpligtelser, som energiaftalen fra 2012 har pålagt energiselskaberne at gennemføre: 

  •  Årligt mål – 1,5 pct.: 6,18 PJ 
  •  Besparelser i 2020 (7 x 1,5 pct.): 43,23 PJ 
  •  Akkumulerede besparelser 2014-2020 (28 x 1,5 pct.): 172,93 PJ 

De danske energiafgifter har i årtier medvirket til at motivere til energibesparelser, men der har været bred politisk enighed om, at der var brug for mere. Vi kan se, at energiforbruget er stigende i disse år, så der er stadig behov for en indsats for konkrete besparelser. 

Netop fordi energieffektivisering er så vigtig for energipolitikken, har energiaftaler hidtil sat mål om energibesparelser, men det ønsker regeringen tilsyneladende at ændre på. 

I Synergi undrer vi os over, at regeringen er så uambitiøs, når det gælder energieffektivisering: 

For det første er et lavere energiforbrug afgørende for, at den danske grønne omstilling ikke skal blive for dyr for danskerne – et lavere energibehov gør det lettere at få mål om 50% VE i 2030, og som påpeget af Energikommissionen bør vi investere i energieffektivisering, når det er billigere end udbygning med vedvarende energi. Analyser har påpeget, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at mindske varmeforbruget i bygninger mellem 31-40% frem til 2050. Analysen fra Ea energianalyse viser også, at Danmark vil opleve et samfundsøkonomisk tab på 1,1 mia. kr. årligt omkring år 2030, stigende til 3,2 mia. årligt omkring år 2050, hvis ikke vi indløser besparelsespotentialet i bygninger. 

For det andet betyder Parisaftalen, at verdens lande skal til at investere i energieffektivisering i meget stort omfang: 

  • Det Internationale Energiagentur (IEA) anslår, at de akkumulerede globale investeringer i energieffektive løsninger frem mod 2035 vil nå op på mellem 46.400 og 78.500 mia. kr i 2012-priser, alt afhængigt af hvor ambitøse landene er til følge op på Parisaftalens mål. 
  • IEA vurderer også, at de globale investeringer i energieffektivitet steg med 9% fra 2015 til 2016 (til USD 231 mia.) hvilket bekræfter trenden om stigende inveseringer. 
  • IEA har påpeget, at de to største bidragsydere til reduktioner i udledningen af drivhusgasser 2013-2050 er energieffektivisering (38%) og vedvarende energi (32%) 

Danmark har en styrkeposition indenfor energieffektivisering, og det virker ikke særligt klogt at bremse op nu ift at vise, at det er muligt at nå gode resultater, når resten af verden er ved at vågne og skal til at investere. Det er lige præcis nu, vi ikke må tøve, men fortsætte den ambitiøse linje, vi har haft i mange år. 

———————————————————————

i http://efkm.dk/media/11883/faktaark_om_energiudspillet_2018.pdf 
ii http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/efk/spm/259/svar/1489182/1894787.pdf 
iii https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/article7_en_sweden.pdf 
iv https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/dk_neeap_2017_da.pdf