Vi når ikke regeringens klimamål uden energieffektivitet

af Katrine Bjerre M. Eriksen, direktør i SYNERGI – kronik bragt i GridTech.

Meget er sagt om regeringens ambition om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030 i forhold til 1990. Men regeringen skal roses for at anlægge en ambitiøs tilgang til vores klimapolitik, selvom der er et godt stykke, til vi kommer i mål.

Vi ved, at hvis verdenssamfundet skal kunne leve op til Paris-aftalens ambitioner for 2050, er det nødvendigt at følge en flerstrenget strategi for klimaet, der regner energieffektivisering med i ligningen på lige fod med vedvarende energi og elektrificering.

Faktisk bør energieffektivitet fylde hele 44 procent, fremgår det af rapporter fra Det Internationale Energiagentur, som kalder energieffektivitet ”the world’s most important fuel”. Også i EU-regi har det på energiområdet i mange år heddet ”energy efficiency first”. Derfor bør energieffektivitet naturligvis også spille en hovedrolle i regeringens 2030-mål.

Danmark sakker bagud

I juni kunne Europa-Kommissionen præsentere en sjældent kras kritik af Danmarks indsats på energieffektiviseringsområdet. I kommissionens henstilling bemærkes det, at Danmark ikke lever op til sine EU-forpligtelser om at spare på energien (energispareforpligtelsen tilsiger, at Danmark skal spare 0,8 procent på energien årligt), og at Danmarks politiske ambitionsniveau for energieffektivitet er væsentligt lavere end i andre europæiske lande.

Derfor henstiller Europa-Kommissionen til, at Danmark iværksætter meget mere ambitiøse politikker og foranstaltninger, der kan garantere, at Danmark lever op til sine forpligtelser på europæisk plan. Kritikken er særlig bemærkelsesværdig af to årsager: Dels fordi Danmark roses for sit arbejde med udbygningen af grøn energiproduktion, dels fordi danske virksomheder netop har en stolt tradition for at udvikle energieffektive løsninger.

Samtidig ved vi, at vores bygninger står for en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning – og at energieffektivisering har en positiv effekt, når regnestykket for den grønne omstilling skal gøres op. Således viser tal fra EA Energianalyse (maj 2019), at den samfundsøkonomisk billigste måde at nå målet om et lavemissionssamfund i 2050 er ved at satse på både den vedvarende energi, elektrificering og energieffektivitet. Helt konkret estimeres det, at den grønne omstilling bliver 120-160 milliarder kr. billigere for det danske samfund, hvis vi også energieffektiviserer.

Ny regering: Energieffektivitet på programmet

Af gode grunde er de to første punkter i regeringens forslag til en klimahandlingsplan da også: 1) ”Energieffektiviseringer blandt andet med krav til energibesparelser i offentlige bygninger” og 2) ”En national strategi for bæredygtigt byggeri”.

Det bakker vi op om i Synergi, og det er fornuftigt, da der som nævnt oven for er nok at tage fat på. I de private boliger, i den almene boligmasse, i de offentlige bygninger og i industrien.

Og vi har travlt, for Danmark står samtidig over for at skulle implementere to meget væsentlige EU-direktiver inden for de kommende syv måneder, foruden at udarbejde en ny national energi- og klimaplan:

  • 31. december 2019 skal Danmark senest indsende en ny, revideret udgave af den nationale energi- og klimaplan for 2021-2030 som respons på EU-Kommissionens kritik af Danmarks indsats af de politiske ambitioner for energieffektivitet.
     
  • 10. marts 2020 skal man have implementeret EU’s reviderede bygningsdirektiv (EPBD), som skal medvirke til at øge energieffektiviteten i bygninger gennem en langsigtet renoveringsstrategi, inkl. en køreplan med foranstaltninger, målbare indikatorer og vejledende delmål for 2030, 2040 og 2050.
     
  • Endelig skal det reviderede energieffektivitetsdirektiv (EED) være implementeret den 25. juni 2020. Direktivet forpligter medlemslandene til at nedbringe energiforbruget som bidrag til at nå EU’s overordnede mål på 32,5 procent energieffektivitet i 2030 og stiller bl.a. krav til de statslige bygninger om en årlig renoveringsrate på 3 procent.

Hvordan kommer vi i mål?

Med andre ord: Vi kommer ikke uden om energieffektivitet – og med de mange opgaver og det politiske efterslæb in mente gælder det om at komme i arbejdstøjet hurtigst muligt, hvis vi skal nå regeringens ambitiøse målsætning i 2030. Vi har tre forslag til, hvordan regeringen kan komme i gang med det samme:

  1. Sæt mål for energieffektivitet: Først og fremmest skal vi have sat et bindende mål for vores indsats for energieffektivisering – på samme måde som vi har mål for andelen af den vedvarende energi og den grønne strøm. Og vi ved fra erfaring fra andre brancher, at mål guider fokus og øger incitamentet til at gå i gang – både politisk og i branchen. Det ville være oplagt at definere et mål i den kommende klimalov, som forventes at blive sat på programmet i løbet af efteråret.
     
  2. De offentlige bygninger: Alle offentlige bygninger bør leve op til energieffektivitetsdirektivets (EED) nuværende krav til de statslige bygninger. Ca. 85 procent af den samlede offentlige bygningsmasse er ejet af kommunerne eller regionerne, og det er her, vores kernevelfærd foregår – på skolerne, daginstitutionerne, hospitalerne etc. Energivenlige og sunde bygninger går hånd i hånd og forbedrer både vores sundhed, indlæring og produktiviteten.
     
  3. Overskudsvarme: I foråret blev partnerne i de politiske forhandlinger enige om at skyde en række af problemstillingerne til videre forhandling i efteråret. Det er vigtigt, at man lander en aftale, så vi får udnyttet den energi, der i dag produceres uden at blive anvendt.

Teknologien findes i dag, og vi kan gå i gang allerede i morgen. Det handler om at skrue på håndtagene, og tallene taler deres tydelige sprog: Ved også at prioritere energieffektivisering når vi både hurtigere i mål, men også billigere – til gavn for klimaet, men også til gavn for Danmark.